Voksne vil gerne selv bestemme farten, når de lærer

Så er det jo en skam, at T&D også vil bestemme

 

Et engelsk studie af e-læring, Towards Maturity Learning Landscape Audit" er beskrevet i en interessant rapport om, hvor e-læring er i England - netop nu. Blandt konklusionerne er der ikke mindst en række paradokser, der stiller afdelingerne for uddannelse i et betænkeligt skær: Ved de overhovedet hvad der sker?

Det burde ikke overraske; men 88 pct. af medarbejderne vil gerne selv bestemme farten på læringen. Altså alt der drejer sig om hvad, hvornår og i nogen grad hvordan, der læres.

Forskellige målgrupper foretrækker forskellige metoder

Studiet viser tydeligt, at metoder for læring bør tilpasses de lærendes rolle og/eller situation. Der findes ikke en enkelt superløsning. Når ex. ledere skal lære jobrelevante emner, vil 80 pct. anvende Google, 48 pct. anvende et mobilt instrument og 36 pct. bruge video eller podcast.

Men er det en anden gruppe, ex. sælgere, så foretrækker: 56 pct. selvstyret e-læring, 54 pct. on-line performance support og 45 pct. foretrækker eksterne netværk.

Gælder det nye kolleger, som har være ansat mindre end seks måneder, ser billedet igen anderledes ud: 66 pct. ”Job aids”, støtte fra ledere 84 pct. og interne netværk 54 pct.

Det nytter med andre ord ikke noget, at uddannelseskonsulenten har været på kursus i brug af video, og så bombarderer alle ledere og medarbejdere med videoklip.

Enighed om visse metoder

Alligevel er der bred enighed om en række præferencer vedr. læring:

86 pct. vil gerne samarbejde med andre, 83 pct. ved almindelige samtaler og møder, 70 pct. ved Google søgninger o.l. og 70 pct. ved støtte fra lederen. 64 pct. foretrækker klasseundervisning.

Tendensen peger imidlertid også på, at de uformelle og jobnære metoder foretrækkes frem for de formelle; men det kan også konkluderes, at den gamle klasseundervisning ikke er helt død.

De mobile teknologier presser på alle vegne.

78 pct. ejer selv en smartphone eller tablet, og anvendelsen af disse på jobbet er  26 pct. - en tendens, som andre undersøgelser viser, er i stigning. 43 pct. mener at mobilen generelt er vigtig til at opnå læring. Som hjælp til jobbet er det dog computer (firmaets 90 pct. eller egen 62 pct.), der anvendes mest til at finde ressourcer. 41 pct. anvender egen mobil og 32 pct. jobbets mobil. Tablets ligger noget lavere.

Når den mobile teknologi har presset på, har det samtidigt betydet, at jobbet har invaderet hjemmet. Når behovet for læring opstår her-og-nu (54 pct.), så vil det betyde, at læring også finder sted om aftenen og over weekends (44 pct.)

De fleste deler gerne læringsviden – dog mest via YouTube

De sociale mediers anvendelse til læring er slået igennem. 84 pct. vil gerne dele informationer med andre. Til læring anvendes  mest YouTube, LinkedIn og Google+. Nogle ville måske tro, at FaceBook var i toppen; men det gælder kun på det private område, hvor dog også YouTube er dominerende. Twitter anvendes også privat, men næsten ikke til læring.

Når medarbejdere spørges om, hvem der har indflydelse på deres brug af sociale medier, er det tydeligt, at den daglige leder har størst indflydelse – 40 pct. Afdelingen for uddannelse påvirker kun til brug af sociale medier i 7 pct. af tilfældene.

Endelig spørges til hvilke barrierer, der findes i forhold til brug af e-læring. Her kommer uinspirerende indhold (45 pct.) ind som en klar nr. 1. Den går ikke med at overføre en gammel PowerPoint præsentation til en e-læringsplatform.

Paradokser, der må giver T&D sved på panden

Undersøgelsens resultater sammenholdes med en anden undersøgelse af afdelinger, som er ansvarlige for uddannelse (T&D). Her springer en række paradokser frem, som må give de uddannelsesansvarlige lidt sved på panden.

·       De fleste  (88 pct.) medarbejdere vil selv bestemme tempoet, medens T&D mener, at kun 23 pct. har evnen til at styre egen læring.

·       43 pct. af medarbejderne mener, at læring via mobilt device er vigtigt, medens kun 15 pct. af  T&D opmuntrer til dette.

·       54 pct. vil gerne lære her-og-nu, medens kun 44 pct. af T&D  mener, at der findes gode muligheder herfor i hverdagen.

·       40 pct. påvirkes af deres ledere til at deltage i on-line læring; men kun 16 pct. af T&D siger, at lederne giver mulighed for at lære på jobbet.

·       84 pct. vil gerne dele information; men kun 18 pct. af T&D mener, at de ved, hvordan det gøres effektivt.

·       45 pct. mener at uinspirerende indhold er en væsentlig hindring; men 69 pct. af T&D udvikler selv deres programmer, og 38 pct. mener ikke, at de har kompetencerne til at gøre dette.

Paradokserne lægger op til en række spørgsmål:

Kender T&D læringsbehovet hos de enkelte medarbejdere? Og har de metoder til at vurdere disse behov?

Hvorfor forsøger T&D ikke til at opmuntre til mobil- og e-læring?

Hvad kan gøres for, at T&D kan hjælpe til, at e-læring kan anvendes i hverdagen?

Hvad kan T&D gøres for at få lederne til at støtte e-læring?

Hvordan kan T&D hjælpe ledere og medarbejdere til at dele viden?

Hvorfor forsøger T&D selv at udvikle e-læring, når de erkender, at de mangler kompetencerne til det?

Er de traditionelle læringsprofessionelle egnede til at arbejde med e-læring?

Noget kunne tyde på, at T&D bør revidere sine relationer til e-læring. Altså i England. Hvordan mon en dansk undersøgelse ville se ud?

"Hvordan er det nu lige med hukommelsen?"

Jeg plejede at besidde en super hukommelse. Ex. var jeg i stand til at huske mellem 50 og 60 navne på studerende efter den første forelæsning. Men sådan er det ikke mere. Nu kan det knibe med selv kendte navne, bogtitler, webadresser osv. Måske er det fænomenet, som på engelsk kaldes ”senior moment”; men uanset hvad vi kaldet det, så kan der gøres noget ved det.

Så mens jeg løb igennem artiklerne fra det seneste Time Magazine, var der én, som tiltrak opmærksomheden: ”Seven tricks to improve your memory”. Så jeg vil trække hovedkonklusionerne frem, medens jeg husker dem. Og det skulle være ganske videnskabeligt sandt, at selv som senior, så virker det, som kaldes neuroplasticitet (evnen til at opbygge nye neurale netværk), og dermed kan hukommelsen forbedres.

Det første gode råd er at spille ”Brain Games”. De fleste har spillet Sudoku, men der findes et helt træningsforløb på www.Lumosity.com . Sjovt og udfordrende.

At spise korrekt er det næste råd. UCLA’s Memory klinik anbefaler farverige grøntsager, frugt og havregryn. Også bælgfrugter, nødder og fisk anbefales. Samtidig  anbefales det at holde igen med kødet og sukker. Wow, tænkte jeg, det er jo næsten som vores diæt i Spanien. Her må jeg være godt på vej.

Så er det vigtigt at være opmærksom, og koncentrere sig om en ting  ad gangen. Hvor var det nu jeg lagde brillerne? Eller iPhonen? Nå, den sidste kan jeg ringe til; men ikke til brillerne. Her stopper med andre ord multitasking.

At lære noget nyt kan hjælpe hukommelsen. Lær at spille blokfløjte, eller et nyt spil på computeren, for ikke at tale om et nyt sprog.

Søvnforskere mener at vide, at solid og dyb søvn gavner hukommelsen; medens for lidt søvn gør det modsatte. Otte timer under dynen skulle være godt.

Små mnemoteknikker vil hjælpe. Det var den teknik, jeg benyttede for at kunne huske navne på studerende. ”Dumme Dorthe”, som måske slet ikke var dum, eller ”Kloge Åge”, som modsat måske slet ikke var klog; men det rimede.

Endelig anbefales det at holde sig fysisk aktiv. Man behøver ikke udvikle sig til en Supermand eller Wonder Woman. Blot 20 minutters rask gang per dag eller lignende mindre fysiske aktiviteter hjælper hjernen.