"Hvordan er det nu lige med hukommelsen?"

Jeg plejede at besidde en super hukommelse. Ex. var jeg i stand til at huske mellem 50 og 60 navne på studerende efter den første forelæsning. Men sådan er det ikke mere. Nu kan det knibe med selv kendte navne, bogtitler, webadresser osv. Måske er det fænomenet, som på engelsk kaldes ”senior moment”; men uanset hvad vi kaldet det, så kan der gøres noget ved det.

Så mens jeg løb igennem artiklerne fra det seneste Time Magazine, var der én, som tiltrak opmærksomheden: ”Seven tricks to improve your memory”. Så jeg vil trække hovedkonklusionerne frem, medens jeg husker dem. Og det skulle være ganske videnskabeligt sandt, at selv som senior, så virker det, som kaldes neuroplasticitet (evnen til at opbygge nye neurale netværk), og dermed kan hukommelsen forbedres.

Det første gode råd er at spille ”Brain Games”. De fleste har spillet Sudoku, men der findes et helt træningsforløb på www.Lumosity.com . Sjovt og udfordrende.

At spise korrekt er det næste råd. UCLA’s Memory klinik anbefaler farverige grøntsager, frugt og havregryn. Også bælgfrugter, nødder og fisk anbefales. Samtidig  anbefales det at holde igen med kødet og sukker. Wow, tænkte jeg, det er jo næsten som vores diæt i Spanien. Her må jeg være godt på vej.

Så er det vigtigt at være opmærksom, og koncentrere sig om en ting  ad gangen. Hvor var det nu jeg lagde brillerne? Eller iPhonen? Nå, den sidste kan jeg ringe til; men ikke til brillerne. Her stopper med andre ord multitasking.

At lære noget nyt kan hjælpe hukommelsen. Lær at spille blokfløjte, eller et nyt spil på computeren, for ikke at tale om et nyt sprog.

Søvnforskere mener at vide, at solid og dyb søvn gavner hukommelsen; medens for lidt søvn gør det modsatte. Otte timer under dynen skulle være godt.

Små mnemoteknikker vil hjælpe. Det var den teknik, jeg benyttede for at kunne huske navne på studerende. ”Dumme Dorthe”, som måske slet ikke var dum, eller ”Kloge Åge”, som modsat måske slet ikke var klog; men det rimede.

Endelig anbefales det at holde sig fysisk aktiv. Man behøver ikke udvikle sig til en Supermand eller Wonder Woman. Blot 20 minutters rask gang per dag eller lignende mindre fysiske aktiviteter hjælper hjernen.