Forandringens vinde har blæst
voldsomt over undervisningen i det amerikanske skolevæsen. Her er der ikke så
langt fra tanke til handling, som der er ved de årelange danske diskussioner om
bedre undervisning. Et af nøglebegreberne i USA har været indførelsen af ”The
Flipped Classroom”, som jeg har beskrevet i magasinet Human Ressource flere
gange. Dette begreb er kun indgået marginalt i den danske debat om mere
effektiv læring – meget, meget underligt. Der findes dog en lille slideserie på
dansk – se link nederst.
Inden du fortsætter vil det
være en god idé at kaste et blik på en lille video om ”flipped
classroom”.
Hvad er så ”The Flipped
Classroom”? Kort beskrevet betyder det, at de læringsaktiviteter, som tidligere
foregik på skolen, nu foregår i hjemmet, og de som foregik hjemme foregår i
skolen. Aktiviteterne er vendt på hovedet.
Først lidt om det traditionelle system, som er kendt
af de fleste
I den gamle ”ikke-flippede”
klasse skulle eleven inden timen i klassen læse et materiale. Det kalder vi
lektier. Læreren forbereder en præsentation af materialet. Når eleven møder op
i klassen, er det ofte med uklare forventninger om, hvad der skal ske, og
underviseren gennemgår generelle metoder til at forstå og løse et problem. Forudsætningen
synes at være, at alle har behov for at vide det samme, og lærer på samme måde.
I løbet af klasseforløber
forsøger eleven at følge med, og underviseren søger at nå gennem sit materiale.
Efter timen, derhjemme, søger eleven at løse opgaver, men uden at der gives
direkte feedback. Underviseren retter indleverede opgaver.
Udenfor selve klasseværelset
kan eleven opsøge underviseren for at få klarhed over det, som skal læres, og her
vil underviseren ofte ty til at gennemgå det samme materiale, som blev
gennemgået i timen, og på samme måde.
Hvad sker der, når man ”flipper” klasseværelset?
Inden mødet i klassen bruger
eleven tiden på at ex. se en video, slideshow e.l. Her gennemgår underviseren materialet,
stiller spørgsmål, som eleven søger at besvare. Har eleven ikke helt forstået
materialet første gang, kan de blot afspille forløbet en eller flere gange
mere.
Hvis underviseren ikke selv
har mulighed for at indspille en video, ligger der (på engelsk) en meget lang
række videoklip på Internet. Med visse teknologier kan underviseren ex. virtuelt
monitorere elevens svar og kan derved identificere de områder, som eleven
finder vanskelige. Han/hun kan derved forberede en gennemgang af de
vanskeligste områder, og oven i købet tilpasse metoden til de enkelte elever.
Når eleverne mødes i klassen
kan de stille spørgsmål relateret til det materiale, de har arbejdet med
hjemme. Underviseren har allerede haft mulighed for at forudse disse områder.
Herefter får eleverne mulighed for at løse opgaver, alene eller i små grupper,
og underviseren kan give dem øjeblikkelig feedback, og evt. lave
mini-præsentationer, der passer til de vanskelige situationer og de enkelte
elever. Underviseren blive en slags coach for eleverne.
Efter mødet i klassen kan
eleverne øve sig videre på materialet, og underviseren lægge yderligere virtuel
information ud til eleverne.
Fordi eleverne har fået en
øget viden om eget læringsbehov, er det også lettere at gå til underviseren med
klare spørgsmål, som underviseren søger at afhjælpe ved at tilpasse sine
informationer.
Metoden er ganske enkel, og
Katie Gimbar har udviklet en lang række små videoer, som kan følges her . Hun anviser også en
række løsninger på praktiske spørgsmål.
”The Flipped Classroom” er
med hastige skridt også ved at vinde indpas i voksenundervisning i USA – med
meget lovende resultater.
Hvorledes underviseren
vælger at præsentere sit materiale kan variere. En del anvender de tusindvis af
korte videofilm, der ligger på Khan Academy.
Video:
Dansk Slideshow om ”Flipped
Classroom”: http://theflippedclassroom.dk/
http://www.youtube.com/watch?v=iQWvc6qhTds
Praktisk eksempler:
No comments:
Post a Comment