Thursday, November 21, 2013

Frokosten påvirker eftermiddagens arbejdsindsats


Vores forhold til mad kan beskrives på mange måder. Det gamle udtryk ”uden mad og drikke dur helten ikke” betyder, at vi bl.a. skal huske at spise frokost. Medens tidligere præsident Ronald Reagan er citeret for selvironisk at sige: “Jeg drikker ikke kaffe til frokost, fordi det vil holde mig vågen om eftermiddagen”. Begge udtryk slår fast, at frokosten har indflydelse på præstationerne om eftermiddagen. Mere faktuelt fastslår en undersøgelse fra University of Torontos Rotman School of Management, at frokosten har indflydelse på energiniveauet på jobbet. Men det er ikke ligegyldigt, hvem der bestemmer indholdet af frokosten, hvem den holdes sammen med, og hvilke aktiviteter den indeholder.
Resultatet er bedst når vi selv vælger vores frokost
Undersøgelsen viser, at ikke-jobrelaterede aktiviteter i frokostperioden førte til mindre træthed ved slutningen af dagen. Vel at mærke hvis aktiviteten blev valgt af personen selv. Der kan være tale om forskellige aktiviteter ex. at arbejde videre i frokostpausen, spise sammen med andre, eller gå en tur. Men uanset hvad der er valgt, så vil energimængden afhænge af, om medarbejderen selv har valgt aktiviteten.
Som eksempel vil nogle føle sig bedre tilpas ved selv at vælge at blive på deres arbejdplads og indtage deres frokost her, end de vil ved at spise sammen med arbejdskolleger. Specielt hvis chefen er til stede, vil denne tendens forstærkes.
Professor John Trougakos gennemførte mere end 800 observationer over en to-ugers perioder af frokostpauseaktiviteter blandt administrative medarbejdere. Ved arbejdsdagens afslutning vurderedes det, hvor trætte de var.
Vigtigt at komme væk fra arbejdet lidt af tiden i pausen
Helt overordnet gives der udtryk for en højere produktivitet, hvis der anvendes blot en del af frokosten til at tænke på noget andet end arbejdet. Under de konkrete forhold i Canada trak det specielt ned, at mange ikke følte, at de selv havde kontrol over deres frokost.
Frokost sammen med kolleger frarådes
Trougakos understreger, at frokost sammen med andre generelt er energifremmende, med mindre det foregår sammen med kolleger i firmaets spisestue, eller hvis chefen er i nærheden. Nogle chefer kan have de bedste intentioner, når de forsøger at skabe sammenhold ved at opmuntre til, at kolleger spiser sammen; men undersøgelsen her viser imidlertid det modsatte. Den væsentligste årsag er, at ønsket om selv at kunne vælge er altafgørende. Vi vælger ikke vores arbejdskolleger, og det kan være trættende at skulle socialisere med kolleger og chefen i frokostpausen, fordi det er vanskeligt at være sig selv og være helt åben og direkte i sin kommunikation.
Pausestrukturen stammer fra industrisamfundet
Det bliver også diskuteret, at den traditionelle struktur omkring frokostpauser er præget af, at den stammer fra den industrielle alder. I dag præges de fleste jobs af at være mentale mere end fysiske, og derfor kan det være vanskeligt for ledere at observere, når trætheden sætter ind. Derfor er det vigtigt at lade medarbejderne selv bestemme strukturen omkring pauser. Gøres det ikke, kan det føre til lavere produktivitet, som igen kan medføre udbrænding, fravær og øget personaleomsætning.
Et par praktiske gode råd baseret på undersøgelsen
Konkluderende kan det fastslås, at pauser er vigtige for at kunne oplade batterierne, og de vil have størst effekt, når medarbejderne selv bestemmer indholdet af pauserne. Frit valg er essentielt.
At holde pause betyder ikke, at der dovnes. Tværtimod betyder en pause, at energiudfoldelsen kan øges i perioden, der følger efter. Derfor er det en ledelsesmæssig opgave at skabe en kultur, hvor pauser er ok.
I mange virksomheder bruges frokosten til at mødes med ex. kunder, leverandører, samarbejdspartnere eller andre forretningsrelevante personer. Ifølge denne undersøgelse er det ikke nogen god idé.