Tuesday, September 9, 2008

Webinar

En ny pædagogisk metode, som kan skubbe til det traditionelle kursus.
Af Claus Hellmann Hansen - også bragt i bladet Nyt on Efteruddannelse, 1. september 2008

En af de nye didaktiske metoder, som er dukket op via Internet, er webinaret. I sin enkle definition betyder det et seminar, der afholdes via Internet. Nogle gange kaldes det for et web seminar, en web konference eller et Internet møde. De mere ”hårde” e-learningfolk mener, at et webinar alene betyder en præsentation via Internet for en større gruppe, hvor den enkelte deltager har mulighed for at interagere med underviseren.

Det betyder, at et webinar er forskelligt fra webcast, som alene betyder en envejskommunikation, hvor deltageren kun kan se og/eller høre præsentationen. Deltagerne er så at sige fælles om skærmen, og det billede, som ses herpå.

Hvad kan webinaret bruges til?
Webinarer kan anvendes til flere forskellige ting: Man kan afholde konferencer internt i virksomheder eller med kunder. Man kan præsentere nye produkter eller serviceydelser, eller et webinar kan udgøre dele af eller hele undervisningsprogrammer i distanceundervisning.

I sin enkelhed har man brug for en PC, præsentationsmateriale og en telefon. Hertil kommer anvendelse af et specielt software, som kan forbinde underviserens og deltagerens PC’er og højtalere.

Forskelligt fra traditionelle seminarer
Men også på en række områder er webinarer forskellige fra traditionelle seminarer. Alle praktiske forhold omkring fortæring, siddekomfort, bordopstilling, akustik i lokalet forsvinder. Til gengæld må man arbejde med andre facetter, for at kunne fastholde disse virtuelle samlinger af elever.

Derfor kan det være nyttigt at anvende videoklip eller grafik. Video styrker også i forhold til ren audio. Man kan optage et webinar, så det kan anvendes senere f.eks. i form af podcasting. Man kan også indlægge afstemninger og opinionsundersøgelser for at aktivere deltagerne, eller underviseren kan stille direkte spørgsmål.

Forestiller man sig et webinar som et alternativ til deltagelse på et traditionelt seminar, så må man endvidere tænke ind i en række praktiske forhold.

Forløbet af et webinar
Deltagerne tilmelder sig et webinar, som vil foregå på et bestemt tidspunkt. Da der udbydes en lang række webinarer i USA, må man som europæer tænke ind i tidsforskellene på mellem seks og ni timer.
Udbyderne af webinarer må endvidere minde om webinarets afholdelse via f.eks. e-mails eller en miniudgave af præsentationen. Det har vist sig let at glemme eller nedprioritere et webinar. Hvis man afholder et interaktivt møde, må man også overveje antallet af deltagere, hvilket normalt vil ligge mellem 10 og 25 deltagere. Endelig kan det anbefales, at man for at fastholde deltagerens interesse, efter webinaret udsender materiale, som fastholder indtrykket.

Hvis man vil vide mere
Det er også vigtigt, specielt ved audio-webinarer, at underviseren taler tydeligt og forståeligt.
Hvis man vil lytte til en indlæg om de helt basale regler for afholdelse af et webinar, så gå til følgende webside:
http://www.brainshark.com/brainshark/vu/view.asp?pi=675863777 . Hvis man jævnligt vil følge med i udviklingen indenfor området så kan man gå til: http://www.webinarwire.com/posts/2007/11/5/welcome-to-webinar-wire
Claus Hellmann Hansen

Tuesday, September 2, 2008

Roskilde har fået bank!

Det handler om forandring, der kan gøre lidt ondt.

Roskilde Bank har været en virksomhed drevet af stærke indre fælles værdier. Derfor er bankens deroute en følelsesmæssig sag for mange af de involverede parter. Medierne har været meget aktive omkring beskrivelser af de økonomiske konsekvenser – fair nok. Men når en institution, som man har regnet med, stolet på eller været afhængig af, kollapser, så er det i sandhed også en personlig og følelsesmæssig forandringssituation.
Alle bankens interessenter må se forandringer i øjnene. Kunderne, der mister en bank, som de har stolet fuldt ud på. Aktionærerne, der mister deres investerede penge. Medarbejderne, der på sigt mister deres arbejdsplads – i hvert fald den arbejdsplads, som de har været meget engagerede i. Ledelsen, der mister sin status. Foreninger, der mister en vigtig sponsor. Borgerne, der mister en af byens bærende institutioner. Alle må se forandringerne i øjnene – selv om det gør ondt.
Efter man har luftet sin arrighed over det skete, så kan lidt stille refleksion være på sin plads. Og selv om det gør ondt i sådanne situationer, så er der tre spørgsmål, man kan stille sig selv. De handler om fremtiden:
1. Hvad vil forandres?
2. Hvad vil blive anderledes?
3. Hvad vil man miste?
Jeg vil forsøge at bruge mig selv som case. Jeg har været kunde i, leverandør til og aktionær i Roskilde Bank. Desuden er jeg født og opvokset samt boet en stor del af min tid i Roskilde. Og det, som er sket nu, er ikke godt. Uanset hvilket kasket jeg vælger at tage på.

1. Det som vil forandres er for mig: Valg af en anden bank, en mistet kunde og et værdipapir, som jeg i disse tider ikke engang kan ramme ind og hænge op på væggen som minde om en tidligere glorværdig virksomhed.

2. Derfor bliver det anderledes for mig, at jeg nu skal etablere et forhold til en ny bankkontakt (”Rådgiver” er jeg stoppet med at kalde dem). Jeg skal ikke længere mødes med byens erhvervsliv ved de møder, som jeg i 23 år har arrangeret for bankens Erhvervsklub. Og som borger må jeg med bæven gå og vente på at se, hvad man nu skal stille op med alle bankens kontorbygninger i midtbyen. Og indse at den bank, som har været allestedsnærværende i Roskilde, ikke vil være det mere.

3. Hvad har jeg mistet? Jo, jeg har da også mistet værdien af aktierne. Ikke et millionbeløb. Men mere end en madbillet til den årlige generalforsamling. Jeg klager ikke, ingen tvang mig jo til at købe aktierne. Brandærgerligt. Men det er også ærgerligt, at jeg mister nogle gode samarbejdspartnere i banken. Jeg mister en positiv kontakt til det lokale erhvervsliv gennem erhvervsklubben. Jeg mister kontakten med en institution, som for mig ”altid har været der”. Jeg mister illusionen om, at i en verden af nye kædebutikker og franchise, er der stadig organisationer, der er her, når man fødes, og også når man engang ikke er her længere. Matador er død.
Da jeg for mange år opdagede den specielle medarbejderånd, der har eksisteret i banken, kaldte jeg det for en hjertebank i modsætning til en hovedbank. Lidt billigt spil på ord, men alligevel noget der karakteriserede forskellen på den lokale Roskilde Bank og de store nationale banker. Men selv i en hjertebank er der brug for et hoved, og det er faldet af nu.. Så nu er det blot et spørgsmål om, hvor længe bankens hjerte vil banke.
Hvis du er en af de måske over 100.000 personer, som har en relation til Roskilde Bank, hvad vil da ændres for dig? Hvad vil blive anderledes? Og hvad vil du miste? Ikke mindst de mange medarbejdere i banken kan stille sig disse tre spørgsmål; men også alle os andre, som har fået bank.
I virkeligheden handler ovennævnte om, hvordan man som individ kan komme igennem forandringer, der ikke umiddelbart behager én. Og det har i sit princip ikke noget med Roskilde Bank at gøre.

(Dette indlæg kan også læses på www.erhvervsbladet.dk)